Kræft kan skjule sig i unges hovedpine

Det kan være svært for praktiserende læger at opdage symptomer på kræft hos unge patienter. Synsforstyrrelser eller hovedpine kan blive tolket som noget almindeligt og forbigående, når man er et yngre menneske.

Det viser et nyt forskningsprojekt, der skal bidrage til, at kræft hos unge bliver opdaget tidligere. Hver år får 1.600 unge mellem 18 og 39 år kræft. Kræft er mindre udbredt blandt yngre end ældre, men det kan tage længere tid at stille den rigtige diagnose, fortæller professor Helle Pappot:

- Selvom man som ung gentagne gange går til lægen med f.eks. synsforstyrrelser, ligger det måske ikke lige for, at det kan være kræft. Lægen kan stå over for et ungt menneske, der går på universitetet, måske er stresset, og hvor symptomerne med f.eks. en hovedpine kommer og går, siger Helle Pappot, der er overlæge på afdelingen for kræftbehandling på Rigshospitalet og professor i klinisk onkologi ved Københavns Universitet.

Det fortæller hun i Kræftens Bekæmpelses nye podcast-serie ’Er det kræft, doktor?’ og uddyber:

- Der er for lidt opmærksomhed på dobbeltudfordringen i at være ung og få kræft. Derfor vil vi optimere den måde, vi gør det på i dag, når et ungt menneske henvender sig til egen læge med symptomer, som kan være kræft.

Symptomer på kræft overses

I forskningsprojektet er 23 yngre voksne bl.a. blevet interviewet om deres oplevelser med at få diagnosticeret kræft. De endelige resultater ligger klar ved udgangen af i år. Allerede nu tegner der sig tre generelle tendenser:

- For det første bliver symptomer hos yngre personer ofte tolket som tegn på noget mildere og forbigående sygdom, og det har givet længere udredningsforløb, før kræft blev overvejet som en mulig diagnose, siger Helle Pappot.

Det andet er, at flere af de unge i undersøgelsen er blevet usikre og har tvivlet på deres egen dømmekraft, fordi læger gentagne gange har forsikret dem om, at symptomer var ufarlige:

- Det fik nogle af deltagerne til at sætte spørgsmålstegn ved deres egne kropslige oplevelser og ved, om de havde grund til at søge hjælp, siger hun.

Den tredje pointe er, at de ofte lange forløb med at finde diagnosen har påvirket deltagernes tillid til sundhedsvæsenet og deres efterfølgende adfærd, når de søgte hjælp i sundhedsvæsenet.

Deltagerne har samlet set beskrevet, at de mange kontakter med sundhedsvæsenet, usikkerheden og forsøg på at få yderligere undersøgelser, påvirkede vejen frem til en diagnose:

- Resultaterne fremhæver, at for at få mere lige adgang til gode udredningsforløb, så afhænger det for yngre personer af, hvordan usikkerheder kommunikeres, og hvordan vedvarende bekymringer bliver taget alvorligt, siger Helle Pappot.

Ulighed før, under og efter

Ifølge professor Helle Pappot er vejen frem til en diagnose blot ét af flere områder, hvor unge kræftpatienter kan have andre oplevelser end ældre patienter:

- Der stilles også andre forventninger til de yngre under selve kræftforløbet. De forventes at have flere ressourcer og klare sig bedre. Uligheden kan opstå både før, under og efter et kræftforløb, påpeger hun.

Helle Pappot oplever, at de unge mennesker hun møder, som er kræftfri, ønsker at leve et fuldt liv.

- De ønsker at bidrage til samfundet og være aktive og arbejdsdygtige. Unge er jo Danmarks guld, og dem vi skal leve af. Det er fantastisk, at vi helbreder mange unge for kræft. Men vi skal også hjælpe dem til at leve et fuldt liv.

Når projektet slutter, håber hun, at sundhedspersoner får bedre vejledning til at opspore kræft tidligere:

- Forhåbentlig kan det føre til, at unge får diagnosticeret kræft så tidligt som muligt, så de oplever bedre behandling og færre senfølger, siger Helle Pappot.