Data giver marginaliserede folk en stemme

Træerne må lade livet. Jorden bliver endevendt og udnyttet til ulovlige udgravninger, mens planter og biodiversitet i stigende grad forsvinder.

Sådan er billedet i flere af verdens skove, hvor der lige nu er rovdrift på naturressourcerne.

I 2025 alene mistede Cambodja mere end 64.000 hektar skov. Et areal større end Bornholm. Danmission har, i samarbejde med Københavns Universitet og lokale partnere, udviklet en app, der hjælper lokalbefolkninger med at overvåge, dokumentere og forhindre yderligere ødelæggelser.

Appen skaber et fælles datagrundlag på tværs af lande og et samarbejde, hvor data kan omsættes til viden og handling både lokalt og globalt. Appen har været i brug i Cambodja siden 2014, i Libanon og Myanmar siden 2025 og er under udvikling i både Tanzania og Kenya.

Et folk mister sin historie
For oprindelige folk i Cambodja er skoven tæt forbundet med deres kultur. Den rummer deres religion, deres levevilkår og deres identitet, ja, deres historie. De er typisk animister og tror på, at naturen er besjælet og beboet af ånder.

I 2026 blev Prey Lang-skoven fredet efter mange års pres fra lokalbefolkningen og det internationale samfund. Trods fredningen tager de ulovlige aktiviteter i skoven til, og træfældning, minedrift og krybskytteri vinder indpas selv dybt inde i den ellers ufremkommelige regnskov.

”Oprindelige folk har bevaret skoven i årtusinder i kraft af deres levevis. Men den er udfordret af ulovlig skovhugst. Tropiske skove rummer også en stor del af verdens plante- og dyrearter, og når levesteder som disse ødelægges, risikerer mange arter at uddø. Samtidig eroderer jorden uden træerne, hvilket øger risikoen for oversvømmelser i regntiden,” fortæller Ida Theilade, professor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og del af app-samarbejdet.

Også seniorrådgiver i Danmission, Ernst Jürgensen er bekymret. Ud over konsekvenserne for natur- og dyreliv, svækker skovhugsten samhørighed blandt oprindelige folk og mindsker forbindelsen til deres historie og identitet.

“De yngre generationer kommer ikke med ind i skoven på samme måde som tidligere, fordi flere af de hellige steder, hvor deres forfædre har udøvet deres tro igennem generationer, ikke længere eksisterer. Derved bliver en levemåde og en trospraksis, der har eksisteret i hundredvis af år, langsomt ødelagt,” forklarer han.

Lokalsamfund som indsamlere
Bevæbnet med appen tager frivillige på patruljer i de berørte områder. Her observerer, kategoriserer og dokumenterer de træer, planter, dyreliv – og ulovlige aktiviteter direkte på deres telefoner. Den metode kaldes ‘borgerdrevet dataindsamling’, hvor lokalsamfundene selv monitorerer og noterer udviklingen i deres områder.

På den måde får de, der er mest påvirkede af den negative udvikling, også mulighed for at spille en vigtig rolle. Det er en relativt billig, men enormt effektiv metode, for den giver adgang til de nyeste data lynhurtigt. Det hele bliver samlet i datasæt, der dokumenterer naturområdernes egentlige tilstand: At ressourcerne bliver færre, og den ulovlige rovdrift bliver værre. Informationerne bliver derefter verificeret af forskere ved Københavns Universitet, for eksempel gennem satellitbilleder og bruges til at skabe opmærksomhed hos myndigheder og offentlighed.

”Med data fra indsamlingerne som rygstøtte kan de frivillige få opmærksomhed, der i nogle tilfælde får regeringen til at indsætte flere skovpatruljer, fordi det tydeligt fremgår, at der sker voldsomt store mængder ulovlig skovhugst,” forklarer Ernst Jürgensen.

Livsfarlig skovtur
Men det er langt fra altid, at informationen leder til reel handling. For selvom man skulle tro, myndighederne ville være positivt stemt over for nye informationer, vil de helst ikke anerkende dem. Og det er der en simpel grund til.

”Dataene viser tydeligt, at der ikke bliver gjort nok for at beskytte naturområderne, og den type kritik vil de helst undgå. Samtidig er det ofte regeringen selv, der sælger dele af deres beskyttede natur, og det har de jo på ingen måde lyst til at erkende eller fremvise,” fortæller Ernst Jürgensen og fortsætter:

”Det vigtigste ved den her app er, at vi kan give lokale, marginaliserede og udsatte mennesker en stemme. En mulighed for at blive hørt, selv når autoriteter ikke ønsker at høre dem.”

For de frivillige er patruljerne dog ikke bare en ‘skovtur’. Patruljerne havde i starten stor succes med at stoppe mindre grupper af ulovlige skovhuggere, men modtrækket mod de organiserede patruljer har været, at skovhuggerne selv har organiseret sig og samlet sig i større grupper.

Når grupperne nu mødes, bliver der raslet med ord, næver og i nogle tilfælde våben, for i mellemtiden er skovhuggerne også blevet bevæbnet med hjemmelavede håndpistoler og rifler.

“Vi oplever desuden oftere, at de ulovlige grupper er så påvirkede af euforiserende stoffer, at de bliver aggressive og utilregnelige. Det øger kun faren for de frivillige og er med til at optrappe konflikterne,” forklarer Ernst Jürgensen.

En vigtig mission
Og selvom app-samarbejdet mellem de lokale, Danmission og Københavns Universitet ikke kan løse det hele, er der en tro på, at lokalt funderet data kan skabe en global forandring.

“Det er en af de få muligheder, lokalsamfund har for at forsøge at holde det internationale samfund op på biodiversitetsforpligtigelserne. Selv lokale data kan spille en rolle i at vise tendenser på den globale scene. En af appens store styrker er, at den kan tilpasses forskellige landes kontekster. På den måde håber vi at skabe en fælles global indsats for biodiversitet og naturbevarelse,” forklarer Ernst Jürgensen og afslutter:

“Vi håber, at vi kan gøre livet og hverdagen lettere for de lokale og oprindelige folk, der alt for ofte bliver ramt, negligeret og ignoreret.”